Åbningstider

mandag: Lukket
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: 10:00 - 16:00
søndag: 10:00 - 16:00
Efter krigen - særudstilling
Særudstilling
Særudstilling

EFTER KRIGEN

Hvordan kommer man videre efter en krig? Eller… Hvordan sletter man sporene efter en krig? Fra maj 2025 markerer Tirpitz 80-året for Danmarks befrielse med særudstillingen Efter Krigen.

 

Udstillingen tager dig med tilbage til en tid, hvor sporene efter Anden Verdenskrig så vidt muligt skulle fjernes, og livet langsomt skulle bygges op igen.

I udstillingen træder du ind på byggepladsen ved Tirpitz i januar 1945, hvor kanonstillingen stadig var under opførelse.

Efterkrigen - kommende særudstilling

Tirpitz i maj 1945 efter befrielsen

Her møder du en række danskere, som arbejder for tyskerne. Under overfladen er modstanden imod tyskerne og de danske landsforrædere for alvor blusset op, mens befrielsen nærmer sig med hastige skridt. Efter 5 års besættelse er Danmark atter frit. Men efter krigen opstår en lang række af nye udfordringer. For hvordan sletter man egentlig sporene af en krig?

I udstillingen kan du gå på opdagelse i de forskellige efterkrigsproblematikker: Hvad skal der ske med de bombastiske bunkere? Hvem skal straffes for landsforræderi, og hvordan fjerner man lige 1,4 millioner miner?

Udstillingen tegner et billede af krigens efterspil og kaster kroge op til nutidens konflikter med perspektiver på, hvordan eftervirkninger af en krig påvirker generationer frem i tiden.

Aktivitetsspor

Tag familien med på børnesporet i særudstillingen Efter krigen. Her får børn og voksne en personlig passérseddel og bliver sendt ud på en lille mission gennem udstillingen. Med hjælp fra museets audioguide og egne evner skal I løse fire opgaver undervejs. Svarene fører jer frem til den kode, der skal knækkes ved den sidste station.

Løs opgaver gennem udstillingen med din personlige passérseddel.

I særudstillingen kan du komme tæt på de dramatiske historier om minerydningen – og møde dem, der satte livet på spil for at rydde strandene fri.
En oplevelse for hele familien
Efter krigen - særudstilling i Tirpitz
Udstillingen skildrer krigens efterspil og sætter nutidens konflikter i perspektiv.