Åbningstider

mandag: Lukket
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: 10:00 - 16:00
søndag: 10:00 - 16:00
fyret-bred
UV-safari i mørket – leg, læring og lys på stranden med NaturKulturVarde
UV-safari i mørket – leg, læring og lys på stranden med NaturKulturVarde

UV-safari i mørket – leg, læring og lys på stranden med NaturKulturVarde

Ikke alt, der glimter på stranden, er guld! #Havfald

UV-safari i mørket – leg, læring og lys på stranden med NaturKulturVarde
12. feb. 2026 19.00–21.00
Pris: 50 kr.
Mødested: Fyrvej 81, 6857 Blåvand

De fleste forbinder strande med sol, sommer og dejligt vejr – men har du nogensinde været på stranden i bælgravende mørke?

Tag med NaturKulturVarde på UV-Safari, og vær med til at nørde og lege med UV-lygter og -lys – og bare rolig, vi sørger for lygter, I kan låne!

Først snakker vi om, hvad UV-lys er, og hvad det kan bruges til. Vidste du f.eks., at nogle dyr kan se UV-lys, og at det er vigtigt for deres overlevelse?

UV-lys kan også afsløre noget, vi ellers let overser – nemlig spor af forurening i naturen. Når mørket falder på, går vi ned på stranden og undersøger havfaldet med UV-lygter. Her kan vi finde plastikrester, syntetiske materialer og mikroplast, som lyser op under UV-lys og afslører, hvor udbredt forureningen er – selv i det sand, der ellers ser rent ud.

Sammen kigger vi på, hvor affaldet kommer fra, hvad det betyder for livet i havet, og hvorfor mikroplast er så svært at slippe af med igen.

Kom med på UV-safari – og oplev stranden og havfaldet, som du aldrig har set det før.

Turen arrangeres i et samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og NaturKulturVarde.

Praktisk:

– Mødested: Blåvand Naturcenter Fyrvej 81, 6857 Blåvand

– Minimumsalder: 6 år.

– Turen gennemføres kun ved minimum 8 deltagere.

– NaturKulturVarde har UV-lygter, der kan lånes

– Godt med vind- og vandtæt tøj og støvler fremmer fornøjelsen 😊

#Havfald #Vabene