Åbningstider

mandag: Lukket
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: 10:00 - 16:00
søndag: 10:00 - 16:00
822081359_1512643200685260_9062845454915728375_n
Halloween i Tirpitz
Halloween i Tirpitz

Slik eller ballade: Jagten på de levende udstillinger i Tirpitz – 14. oktober 2026

Udstillingerne er blevet levende! Følg ledetrådene, find de skjulte karakterer og saml godter undervejs.

Sjov familieaktivitet i efterårsferien!
14. oktober 2026 - deltag mellem kl. 10-12 eller 13-15
Følg sporene og fyld posen!
Pris: 50 kroner per deltagende barn
Aktivitet

Noget mystisk er sket på Tirpitz…

Halloween nærmer sig, og rundt omkring i udstillingerne er personer og væsner pludselig blevet vækket til live! Kan du finde dem alle?

Tag familien med på og Tirpitz og deltag i Jagten på de levende udstillinger – en sjov og lidt uhyggelig slik eller ballade-jagt rundt på museet.

Når I ankommer, får børnene en pose til godter og en række ledetråde, som skal hjælpe dem med at finde de levende karakterer, der gemmer sig rundt omkring i udstillingerne. Følg sporene, gå på opdagelse og se, hvem – eller hvad – I møder undervejs.

Hver gang I finder en af de levende udstillinger, venter der en lille belønning i form af slik eller juice til posen.

Praktisk information:

Jagten foregår onsdag den 14. oktober og kan opleves i eget tempo i følgende to tidsrum:

Kl. 10.00–12.00
Kl. 13.00–15.00

Det koster 50 kr. pr. deltagende barn at være med i Jagten på de levende udstillinger – i billetten er entréen til museet inkluderet. Bemærk, at børn og unge under 18 år skal ledsages af en voksen, og at her gælder alm. entré (købes i museet).

Billet købes via vardemuseerne.billetexpressen.dk eller i museets entré. Billetten inkluderer en pose til godter, entré, ledetråde og de små overraskelser, børnene samler undervejs.

Målgruppe
Aktiviteten er primært lavet til børn fra ca. 5–12 år. Jagten er sjov og lidt uhyggelig, og undervejs møder børnene udklædte karakterer i udstillingerne. Børn oplever selvfølgelig den slags forskelligt, så vurder gerne, om oplevelsen passer til dit barn.