Ekspedition til Verdens Ende: Tag med på vandring i den vilde nationalpark Lørdag d. 18. Maj 2024
På denne vandretur kan du tage med naturvejlederen ud for at opleve det allervestligste og allervildeste natur i Danmark.
Her er landskabets tilblivelse og udformning komplet underlagt naturens kræfter, og gåturen vil give dig en fed oplevelse af frihed, tid, ro og eventyr på én og samme tid. Hvad, der driver i land, eller viser sig af dyreliv, kan kun turen vise, men her er både sæler i vandet og rastende sælunger i sandet. Trækkende og rastende fugle, muslinger og rav langs stranden – eller nøjsomme, tørketålende planter, firben og hugorme i klitterne.
Det, du ville have brug for at medbringe til dig selv på en øde ø, kan være smart også at tage med i lommen her! Naturekspeditionen til Verdens Ende er god til både dig med vandrelyst, eventyrlyst og hang til smukke naturoplevelser
Så kom frisk på egen hånd – eller tag familien, kæresten eller din bedste ven under armen.
Anbefalet alder er voksne over 18 år.
OBS: Turen er i alt 7 kilometer lang, og en del af ruten er i løst sand. Man kan gå barfodet, men medbring sko – og gerne kikkert. Medbring også lidt let at spise og drikke.