NaturSafari – De skjulte dyr i vadehavet
Familietur hvor vi udstyret med greb og spand går på jagt efter ”De Fem Små” sammen med naturvejlederen. Vi leder efter sandorm, børsteorm, slikkrebs, hesterejer og nogle af de store krabber. Det bliver både vildt, lærerigt og sjovt. Bemærk, at turen formidles på dansk. Det kan være en god ide at medbringe en ekstra trøje.
Vi går vi på jagt efter Vadehavets skjulte dyr i havbunden i Nationalpark Vadehavet. Vi finder sandorm, muslinger, snegle og krabber og opdager, hvor rigt livet er i det landskab, der tørlægges to gange i døgnet ved lavvande. Faktisk findes der ikke naturområder i Europa med en større tæthed af dyr, og hvilke dyr! Nogle ”græsser”, andre ”rasper”, og vidste du fx, at konkylie-sneglen er et rigtigt rovdyr? En go’ tur for hele familien.
Praktisk:
Mødested: Sønderballevej, Ho, 6857 Blåvand. Kør til det første parkeringsskilt, hvor turen begynder.
Det er sjovest barfodet, men man kan godt bruge gummistøvler.
Turen gennemføres kun med min. 6 deltagere.
Vær venligst opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe hund på turen.
Sprog: Turen formidles på dansk // The tour is conducted in Danish / Die Führung findet auf Dänisch statt (Für deutscher Führung, hier klicken, For tours in English, click here)